Smuk video, fra Georg Jensen. Første skridt ind i online-kampagneverdenen

Den 111 år gamle danske designvirksomhed, Georg Jensen, lancerer deres første, og meget smukke, online videokampagne, – det første skridt ind i online-kampagneverdenen.

Videoerne viser samarbejdet med den industrielle designer Marc Newson, – der bl.a. er manden bag Apple Watch-designet.
Marc Newson er hyret til at fremstille et (ret så) eksklusivt te-stel, med en pris på ca. 125.000 dollar eller 840.000 Kr.

Men lad os ikke hænge os i finanserne, – men i stedet i selve videokunsten…

Der er skabt en unik stemning af ro, med udgangspunkt i natur, materiale- og perfektionisme. En fryd for øjet og sjælen. Bag videoerne står Oliva Frølichs og Viva Siim, som har skabt en poetisk- og meditativ historiefortælling.
Videoerne varer ca. den samme tid, som det tager at drikke en god kop te – meget apropos, men er bestemt al tiden værd.

Se- og nyd videoerne… 😉