Kreativa dykker ned i Pinterest og får hjælp af Jane Faerber, som er kogebogsforfatter og ejer af bloggen madbanditten.dk Vi ville gerne høre lidt om hendes tanker vedrørende Pinterest, og hvad hun oplever ved brugen af dette medie – her er hendes svar:
Janes ord om Pinterest: “Jeg elsker jo Pinterest. Det er måske mit favorit sociale medie! Altså foruden bloggen.”
[vc_separator type=’transparent’ position=’center’ color=” thickness=” up=” down=”]Har du en Pinterest strategi?
Jeg har ingen strategi bag brugen af Pinterest. Hvor de fleste af mine social media platforme er “forretning”, så er Pinterest både forretning og privat. Jeg bruger det meget til at blive inspireret på madsiden, men også til at følge fx amerikanske sundhedstendenser. De er gerne lidt foran os.
Hvordan bruger du “boards”?
Pinterest hjælper mig med at få orden i alle idéerne. Når jeg fx arbejder på at finde materiale til en ny bog, laver jeg et board, hvor jeg pinner billeder af mad, jeg kunne tænke mig at arbejde videre med.
Pinterest VS. Instagram
Jeg ved ikke om Pinterest har en bedre effekt end Instagram?. Den er nok bare anderledes. Jeg bliver langt mere inspireret på Pinterest end Instagram. Pinterest har også den fordel (for mig) at det er et asocialt socialt medie, men på den positive måde. Man kommunikerer ved at repinne (jeg ser dig – jeg er enig), der er ikke alt det krav om interaktion. Forstå mig ret, jeg holder meget af interaktionen, men det kan være svært at servicere alle de tusindvis af mennesker, der stiller spørgsmål.
Tak til Madbanditten, fordi hun ville dele hendes tanker med Kreativa – håber det inspirerede dig!
Se Janes Pinterest her: pinterest.com/janefaerber og følg hendes blog: madbanditten.dk
Pinterest hos Kreativa
Hos Kreativa anbefaler vi bl.a. vores kunder at overveje:
- Hvad skal vi bruge Pinterest til?
- Vil vi have et direkte salg?
- Vil vi skabe en identitet omkring vores brand?
- Vil vi bare være der for at være med?
- Kan vi skabe en merværdi på dette medie – og hvordan?
Læs mere om Pinterest, i næste indlæg om Pinterest!